BESØG VORES FACEBOOK SIDE: 

 

Flot sejr til Funders U-12 A piger

Stemningen var høj hos Funders U12 A piger, da de torsdag d. 20. marts vandt over puljens tophold i Arena Midt Kjellerup.
Det ellers ubesejrede Kjellerup-hold kæmpede bravt, men måtte se sig slået af et tændt Funder-hold, som leverede en fantastisk holdindsats.
De to hold leverede spænding hele kampen igennem. Funder kom godt fra start og førte det meste af kampen med et enkelt mål, få minutter før kampens afslutning havde Kjellerup dog bragt sig foran, men Funders kampånd lod sig ikke besejre, hvilket førte til sejren på 12-11.

 

Funders målscorere; Maja Nissen 7, Frida Andersen 3, Anna og Laura begge 1.

 

Håndboldherrerne er i 3. Division

Søndag den 9. marts rykkede Funder GF's håndboldherrer op i 3. Division. Det skete på hjemmebane i Funder Hallen, med en sejr på 26-21 over Ry Håndbold. 

 

For tre år siden begyndte holdet 'forfra' i Serie 3, og med to oprykninger i træk, kunne holdet med søndagens sejr for første gang i mange år, vende tilbage til divisionsrækkerne.

 

Læs mere: Håndboldherrerne er i 3. Division

Forældre-børn håndbold

Sjov leg med masser af bolde i Hallen hver anden lørdag i alle ulige uger start uge 3

Fælles leg med bolde, sanglege, andre lege, fri leg i Hallen. Alle børn som voksne får sved på panden.
HUSK praktisk tøj indesko lidt at spise og drikke til pausen
Der betales 25 kr pr familie pr gang.

 


Det vil være en fordel hvis i forhåndstilmelder her, uden at i hermed binder jer for noget. Så vil i modtage mail vedr. opstart og andre relevante ting.
For spørgsmål kontakt Birgit tlf. 2895 2586

 

Flere fotos her:

Læs mere: Forældre-børn håndbold

NY DATO - Veteranstævnet 2014

På grund af EU-valg den 25. maj kan vi ikke afholde årets stævne som planlagt. Vi afholder derfor stævnet den 13., 14. og 15. juni. Vi håber på trods af denne ændring på stor deltagelse og opbakning både fra de deltagende hold og fra alle vores trofaste hjælpere. Indbydelsen kan hentes i marts 2014.

Funder U12 piger fik sæsonens første sejr

Søndag d. 24.november var Funder GF s U12c-piger på besøg i Hvinningdal Hallen, hvor modstanderne HA85 måtte se sig slået med en sejr til Funder på 10-3. Funder pigerne kom godt fra start og fik hurtigt scoret det første mål. Trods mange skudforsøg fra HA85, blev det kun til et enkelt mål i første halvleg, og det var udover et super tæt forsvar fra Funder og så en fremragende målmands-præstation i Funder målet af Cecilie Nielsen.

Funders U 10 drenge i spændende kamp

Søndag. d. 24.november spillede Funder Gfs U10 drenge kamp i Hvinningdal Hallen mod HA85. Desværre tabte drengene fra Funder kampen, men de spillede en flot kamp og kæmpede godt og var tæt på en sejr, idet de vandt anden halvleg. Kampen endte 11-9 til HA85 (halvlegsresultat 7-4).

U12 drenge Funder GF

Søndag den 20. okt. tog drengene hul på turneringen ude mod Centrum IF, i Skægkær.
Holdet var lidt ramt af efterårsferie til denne kamp.
Drengene gik frisk til den fra kampens start, og de kom hurtigt pænt foran. De diskede op med både flotte gennemspillede angreb, gode velplacerede hopskud og ikke mindst gode indspil og aktioner fra stregen af.
Pausestillingen var 3 - 9, i Funders favør. Efter pausen fortsatte drengene det gode spil, og Emil Nielsen i målet fremtryllede flere flotte redninger.
Slut resultat 8 - 14 til Funder drengene.
Kampens målscorere: Andreas Christensen 8, Marcus Thygesen 5, William Lynge 1

Annonce om hjælp

Bevar +32 Veteranstævne

Vil du være med til noget sjovt.


Vil du hjælpe Funder GF Håndbold

 

Du vil blive en del af et velfungerende udvalg, som hvert år i maj måned arrangerer et udendørs håndboldstævne for herre– og dameveteraner +32 år.
Næste år afholdes stævnet den 23., 24. og 25. maj 2014.
Udvalgsarbejdet består i ca. 4 forberedende møder, stævneweekenden fra fredag ca. kl. 15.00 til søndag ca. kl. 16.00 + evalueringsmøde efter stævnet.
Du vil personligt få ansvar for diverse arbejdsopgaver, men vi støtter hinanden og løfter i flok.
Overskuddet fra stævnet er en væsentlig del af håndboldafdelings økonomiske eksistensgrundlag, derfor har det stor betydning at stævnet fortsætter.

MEN vi har brug for nye medlemmer til at løfte arven videre.

To fra det siddende udvalg har efter lang og tro tjeneste valgt at stoppe, så det er NU vi har brug for din hjælp.


Vil du høre mere om dette unikke stævne og det arbejde som følger med arrangementet, kan du kontakte :

Merle, 51896811, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Henny, tlf. 28264491, mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

 

+32 Veteranstævnet har været afholdt i 30 år, og Funder GF Håndbold vil meget gerne bevare denne klubtradition, men vi skal have noget HJÆLP.
Uanset alder og køn kan vi bruge din hjælp, bare du brænder for Funder GF Håndbold.

 

Vent ikke til i morgen - meld dig i dag.

Vi håber at høre fra dig.
Veteranudvalget.

Sæsonstart for Jyllandsserie holdene

 

På lørdag den 28. september åbner Funder GFs hold i såvel Jyllandsserie Damer og Herrer turneringen med to lokalopgør.

 

 

Læs mere: Sæsonstart for Jyllandsserie holdene

Træningstider 2013

Se de nye træningstider her

Læs mere: Træningstider 2013