BESØG VORES FACEBOOK SIDE: 

 

Hjemmesejre til Funder GF Håndbold

Både 3. Division Herrer og Jyllandsserie Damer vandt deres kampe lørdag den 24. oktober.

 

Herrerne slog overbevisende Hogager GF med 28-20, mens damerne vandt lokalopgøret mod Silkeborg IF. 

 

 

KOLLEKTIVET SEJREDE FOR FUNDERS HERRER

Lørdag eftermiddag tog Funders herrer i 3. Division imod et af de formodede tophold fra Hogager GF. Kollektivet skulle samtidig forsøge at rejse sig fra sidste weekends fadæse ude mod Kolding HK, hvor intet fungerede hverken offensivt eller defensivt. Og revanchen kom – en helhjertet og solid indsats resulterede i en fortjent sejr på 28-20, efter en af bedste kampe set længe i Funder Hallen.

 

 

Fra første fløjt var hjemmeholdet i front, og... kampen igennem var Funder klart det bedste hold. Hogagers normale hurtige spil blev brudt af en godt forsvar og Ole Lauridsen i målet, som spillede en god kamp. Angrebsmæssigt fik Funder spillet sig igennem til mange åbne chancer, og fik løst gæsternes offensive forsvarsspil. Ved pausen var Funder foran 15-9. I 2. halvleg kom Hogager lidt tættere på, da de fik reduceret føringen til kun at være 3-4 mål efter 40 minutters spil. Funder-herrerne fik dog fat i initiativet igen, og kunne sikkert køre sejren i land, til stor glæde for såvel holdet og trænerteamet som de fremmødt tilskuere. Kampen vist med tydelighed det niveau som Funder-mandskabet besidder, når flere af spillets facetter går op i en højere enhed.

 

 

Senere på lørdagen var resten af klubben samlet til en tidlig julefrokost, og med to point i bagagen smagte sejrsøllene efter kampen en smule bedre end de plejer. En trio fra herreholdet forsøgte efter kampen at bakke Jyllandsserie Herrerne op i deres kamp mod Ikast Håndbold 2, men trods ihærdige tilråb fra sidelinjen måtte 2. holdet se sig slået af gæsterne fra Ikast med 26-14.

 

Næste opgave bliver to udekampe i det sydvestjyske. Første opgør er på lørdag den 31. oktober kl. 14.30 i Guldagerhallen, hvor SGI Håndbold Esbjerg 2 tager imod. Weekenden efter går turen til Lerpøthallen, hvor Varde HK er modstanderen søndag den 8. november kl. 16.00.

 

 

FUNDER GF – HOGAGER GF 28-20 (15-9)

Mål for Funder GF: Mikkel Hansen 6, Martin Overgaard 5, Kenneth Paulick 4, Simon Hansen 3, Kristoffer Rasmussen 3, Dennis Knudsen 2, Jens Simonsen 2, Mads Jørgensen 1, Andreas Jespersen 1, Steffen Hougaard 1.

Kampens spiller: Martin Overgaard

 

 

 

JYLLANDSSERIE DAMER REJSTE SIG I LOKALOPGØRET

Onsdag aften tabte Funder-pigerne med 31-20 til topholdet Grindsted GIF på udebane. En dårlig periode på 13 minutter i 2. halvleg, som Funder tabte med 10 mål, var årsagen til det store nederlag, i en kamp hvor Funder GF ellers gjorde en god figur.

 

Lørdag eftermiddag på hjemmebane var der så mulighed for at få vasket den plet af, da lokalrivalerne fra Silkeborg IF gæstede Funder Hallen. Holdet er fortsat hårdt ramt af skader, og s...enest er målvogter Tina Willumsen tilføjet listen. Det har givet debut til Sofie Døssing i målet, og Marie Louise Stege i marken.

 

Funder GF fik en dårlig start, og kom bagud med 2-0, mod et SIF-mandskab som virkede mere tændt end Funderspillerne. Langsomt kom Funder dog mere ind i kampen, uden at spillet kom op på det niveau som vi kender. De få gange der blev sat tempo i spillet, og der kom løb uden bold, blev der vist noget af det spil vi kender. Funder gik til pausen med en føring på 11-10.

 

2. halvleg startede som en tro kopi af 1. halvleg, men som tiden skred frem fik Funder-pigerne bedre fat i forsvaret, og SIF-spillerne skulle bruge mange kræfter på at komme til scoring. I angrebet gik Sara Tind forrest, og spillede en stor halvleg. Med en sejr på 20-18 fik Funder-spillerne modet og troen igen. I aften spiler holdet pokalkamp i Ans mod det lokale serie 1 hold.

 

Målscorer: Sara Tind 7, Signe Olesen 4, Sarah Hanhart 3, Nanna Gadebæk, Camilla Birch 2, Anne Jørgensen og Marie Louise Stege 1.