BESØG VORES FACEBOOK SIDE: 

 

Partnerskab giver penge til Funder GF Håndbold

7. januar 2016

 

Funder GF Håndbold og Vestjylland Forsikring har skabt et partnerskab, der betyder, at Vestjylland Forsikring støtter Funder GF Håndbold med 500 kroner, hver gang forsikringsselskabet får en kunde gennem klubben.

 

 

 

 

Klubbens medlemmer kan kontakte Funder GF-folkene Morten Lefty (mobil 40 29 55 32) og Brian Clausen (mobil 40 17 89 16), hvis de er interesserede i et besøg af Vestjylland Forsikrings lokale assurandør. Man kan også kontakte assurandør Ulrik Andersen direkte på 40 37 45 01.

Grib telefonen

For at komme i kontakt med så mange som muligt bliver der blandt andet holdt ’Grib Telefonen’. Det er et arrangement, hvor en håndfuld frivillige fra foreningen ringer rundt en aften og kontakter lokale ikke-kunder for at høre, om de kunne være interesseret i at få et tilbud fra Vestjylland Forsikring.

For hver ny aftale om et tilbud Vestjylland Forsikring 250 kroner til klubben. Og kommer der en ny kunde ud af mødet, får klubben yderligere 250 kroner.

”Vi synes, at det er et virkelig fint koncept. Vi får gode penge ud af det, og vi er trygge ved at anbefale folk til Vestjylland Forsikring,” siger Morten Lefty.

Og hvorfor går Vestjylland Forsikring ind i sådan et partnerskab?

 

”Det gør vi selvfølgelig for at få nye kunder, men vi gør det også, fordi vi gerne vil støtte sport og kultur helt lokalt. Det er en kerneværdi for os, at vi er kundernes selskab, og vi vil betale noget tilbage dér, hvor vores kunder har deres engagement og hverdag,” siger Ulrik Andersen, der er Vestjylland Forsikrings lokale assurandør i Funder og omegn.