Nyheder

2018 Cykelløb resultat og billeder

Sponsor cykelløb i Funder GF

(billeder er på vej)

 

Søndag d 9.september blev der igen afholdt FGF`S traditionsrige sponsorcykelløb.

 

Efter en formiddag med regn, blev det solskin og dejligt vejr kl 14, da 77 ryttere var klar til at blive sendt afsted på 1 times cykelløb rundt på stierne omkring Funder Hallen. Rigtig mange tilskuere var mødt op og heppede i målområdet, hvor der var fest stemning med musik, speaker, salg af pølser og sodavand. En stor flok frivillige hjalp til med at stå langs med ruten og hjalp med at heppe der, holde biler tilbage og sørge for sikkerheden for de mange, der var hoppet på cyklerne i den gode sags tjeneste. En anden flok frivillige sad klar med papir og blyant og noterede hver gang rytteren passerede startlinien.

 

Rytterne var i alderen fra 1 år og op til bedsteforældre, og alle have været i gang og opsøgt naboer, venner, familier og arbejdspladsen, og dermed fået en masse sponsorer. Alle de indkørte penge går til FGF s forskellige afdelinger, og er en god økonomisk gevinst til arbejdet i den netop opstartede sæson. Cykelløbet planlægges og afvikles også som et fælles projekt på tværs af alle afdelinger i FGF. Så denne dag, er der ingen der tænker på, om du er håndboldspiller, gymnast, volleyspiller eller fodboldspiller, alle hepper på alle og har en kæmpeoplevelse.

 

Efter 1 times cykelløb blev alle resultater gjort op, og de 77 ryttere fik kørt over 66.000 kr ind til fordeling blandt afdelingerne. Der var præmieoverrækkelser i Funder Hallen. En hel masse sponsorerede gevinster, gjorde at ingen gik tomhændet hjem.

 

Hovedgevinsterne, et gavekort til en cykel gik til Kurt Facius, som kørte flest penge ind blandt ryttere over 15 år, nemlig over 16.042 kr, og blandt rytterne under 15 år blev vinderen Jens Karl Brix med et beløb på 2270 kr.

 

Så igen i år kan Funder GF være rigtig tilfredse med den store opbakning som alle giver cykelløbet, og udvalget er allerede nu i gang med at evaluere og planlægge næste års løb.

 

Udvalget vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle ryttere, frivillige hjælpere og ikke mindst de mange sponsorer, der gør det muligt at afvikle cykelløbet og alle ryttere får gaver med hjem for deres indsats. Og en stor tak til de, der sponsorerer rytterne og dermed er med til at alle FGFs afdelinger får en økonomisk gevinst ud af cykelløbet.