FORSIDE

2017-09 Cykelløb

Klik på billedet og se alle billederne

 

 Resultater m.m.


Rigtig mange børnefamilier med tilknytning til FGF mødte op med cykler trods heftige tordenbyger. 65 ryttere i alle aldre stillede op til start, og havde god energi, også selvom ruten i år var lidt anderledes og med en kraftig stigning op af Funder Skolevej mod målfeltet og hvor de mange tilskuere stod. De første 10 minutter blev der trampet hårdt i pedalerne, for regnen stod ned, men alle var stædige og forsatte og et godt kvarter inde i løbet besluttede solen sig for at kigge frem, og dermed blev resten af løbet og eftermiddagen nydt med godt humør, klapsalver og blå himmel.
Eftermiddagen sluttede i Funder Hallen, hvor der blev uddelt spurtpræmier til alle ryttere, og selvfølgelig blev de, som havde kørt flest km og det som det hele handlede om, de som havde kørt flest penge ind til foreningen, præmieret. Der var mange flotte sponsorerede gaver, og til de der havde kørt flest penge ind, var gevinsten et gavekort til en cykelforretning.
Vinderne af sponsorcykelløbet blev fra ungdom Emil Højbusk, som kørte over 6000 kr ind, og fra senior blev det i år Kurt Facius, som kørte over 21.000 kr ind. De modtog begge et gavekort til en cykel. Da løbet jo egentlig handler allermest om at være med og støtte Funder GF, er der også et gavekort, som bliver trukket ud blandt alle de børn under 15 år der deltager. Det blev Eva Grytnes, der kunne gå hjem med et fint gavekort til en cykel . Flest kørte km kom selvfølgelig også på podiet, det var Allen Langhoff fra senior med 36 kørte km på en time og ungdom var Viktor Jørgensen med 32 km.
Alt i alt en rigtig god dag i Funder GF, hvor man kunne glæde sig over, at der blev i alt kørt over 80.000 kr ind til klubben takket være alle ryttere, sponsorer, forældre og andre frivillige, der giver en hånd med, for at arrangementet kan lade sig gøre.